Get flash now
Forside

Malene Lind
29 år
Socialrådgiver
Valby

 

Kære Claus
På en søndag der emmer lidt af forår...

Nu skal jeg i gang igen med leren i morgen, og jeg glæder mig faktisk. Jeg kan mærke, at min krop siger ja tak til en uge mere, så den kan komme af med det sidste møg.
Jeg har siden jeg vågnede i morges haft en helt special følelse indeni, en enorm ro, lethed og tilfredshed, samtidig med at nye ideer og kreativitet vælder frem. Nu har jeg sat mig for, at jeg vil vaske mine vinduer, så solen kan få fri passage helt ind i mit indre...

Først en stor tak fra mit hjerte for, at du har etableret et unikt yogacenter med nogle smukke værdier som ramme, hvor jeg trygt har muligheden for at kunne have min yogarejse.
Jeg har på forhånd aldrig kunne forstille mig, hvor dybt og kraftfuldt yogaen er som redskab til personlig udvikling, og hvor meget yogaen igen og igen kræver af mig. Yogaen og ikke mindst din undervisning presser mig til indsamle styrken til at tage et personligt ansvar og handle aktivt indenfor nogle af de facetter af mit liv, hvor jeg har ladet nogle gamle og uhensigtsmæssige overbevisninger styre alt for længe.

Jeg gik ind i den fornyende uge med blandede følelser. Jeg var spændt, men allermest bekymret og nervøs over, hvordan mit sind og min krop ville reagere. Samtidig forekom min udrenselsesperiode på 3 uger som uendelig lang og uoverkommelig.
I den først uge i udrenselsen kom jeg i kontakt med en dyb og gammel sorg, som jeg også tidligere har været i kontakt med, men det var som om, at jeg kom et lag dybere ned, og havde nogle øjeblikke, hvor der var fuldstændigt åbent ind til det sår, der aldrig er helet over tabet af min mor. Der kom en ufatteligt ro og stilhed i mit indre i disse øjeblikke. Samtidig med dette måtte jeg endnu engang erkende, hvordan mit sind, behovet for kontrol og planlægning, tog fuldstændig over og jeg var så tæt på, som man kan være, for at give op og stoppe hele processen.

Jeg vil sige en stor tak til dig Claus for, at du igen og igen skubber mig det sidste stykke udover kanten, og du dermed gav mig muligheden for at fuldføre min udrenselse, som mit indre længes så meget efter.

Den fornyende uge har været udfordrende, intens og fantastisk smuk på samme tid.

Tak for en stor oplevelse til dig Claus og til alle de andre yogadeltagere.

Kærligst Malene

Jan. -09


 

yoga