Get flash now
Forside

FirmaYoga ~ Fremtidens ledere

 




Læs eventuelt mere her:
Artikel Djøfbladet 10.13. aug. 2007 "Hjertet viser vej"

Artikel bragt i Djursland Erhvervsråd 2007 "Innovation er trumf. Med innovation som drivkraft“

Artikel af Elisa Joy Andersen fra Holistic Center "Tanker omkring fremtidens virksomheder"

 

 

 

Slut med gængse ledelsesmodeller - fremtidens moderne ledere rummer elementer som spiritualitet-karma-intuition

Mange ledere har i lang tid truffet den ene rationelle beslutning efter den anden. Det har der også været brug for i 90'erne, men vi er på vej ind i en ny tid, hvor kundernes behov ændrer sig hele tiden, og det kan være svært som leder at tænke sig frem til, hvad kunderne vil efterspørge i fremtiden.
Derfor må mange af de beslutninger, der skal træffes, i lige så høj grad hvile på en mavefornemmelse

Det kan umiddelbart lyde lidt bizart, at vi nu skal til at træffe vores beslutninger på baggrund af mavefornemmelse, også kaldet intuition. Især fordi det står i så stor kontrast til, hvordan vi tidligere har gjort. Men ikke desto mindre fortæller den anerkendte professor i ledelse, Steen Hildebrandt, i en artikel i Djøfbladet fra august 2007, at det er tid til at lede ud fra hjertet. Det har i lang tid været standarten at adskille hjerte og hjerne, når de vigtigere beslutninger skulle træffes, men det er en kæmpe fejl, mener han

Steen Hildebrandt pointere, at vi i hjertet besidder en visdom, som vi bliver nødt til at føre ind på ledelsesbanen. For det er ikke alting, vi kan rationalisere os frem til, ikke alting har en logisk slutning. De gode ideer kommer som regel, når vi giver tankerne frit løb, når vi trækker på elementer som spiritualitet, hjerte og intuition. Og kreative nye ideer er vigtige for fremtidens virksomheder. Det er disse ideer, der skal drive virksomhederne fremad og gøre dem konkurrencedygtige - og samtidig sørge for, at de følger med udviklingen. Derfor må fremtidens ledere ifølge Hildebrandt til at føle noget mere efter

Selv er Steen Hildebrandt et fantastisk eksempel på en fremtidig lederkarakter. Han står op kl. 4 om morgenen, hvor han nyder de tidlige morgentimer i sin læsestol ved vinduet. Han har dyrket yoga i over 25 år, og i yogaen finder han en ro, hvor han kan lade tankerne flyde og nå ind til inspirationen. Helst tager han i løbet af dagen en halv time, hvor han bare lukker øjnene, og selvom han er en travl mand, stresser han ikke, siger han. Han renser ud, inden han lægger sig til at sove, ved at tænke på alle de ting, han har oplevet i løbet af dagen

I øjeblikket arbejder han på en bog om spirituel ledelse - og er derfor taget til Japan for at tale med munke. Disse er blevet rådgivere for store erhvervsledere, hvilket også tyder på, at et foregangsland som Japan allerede har omlagt deres ledelsesstil

Også andre mener, at fremtidens ledere skal have en spirituel dimension. Elisa Joy Andersen fra Holistisk Center skriver: "Fremtidige ledere behøver en åndelig uddannelse, hvor disse værdier indgår, for at lykkes. De ledere, der står stille, ikke tager personlig udvikling, indsigt og viden med i deres ledelsesstil, vil sakke bagud. I den nye tids virksomhed vil daglig meditation, for at få medarbejderne til at komme i balance, være glade og åbne, blive naturlig. Ligesom det vil være naturligt at indlede et vigtigt møde, samarbejdspartnere imellem, med en kort meditation for at fjerne uro og eventuelle aggressioner, således at alt kan forløbe i en behagelig atmosfære"

Spiritualitet handler altså om dybde, ro og en sindstilstand af positivitet, som skaber det optimale rum for kreativitet og innovative ideer

 

 

De ideer som virksomhederne skal leve af nu

Af Julie Johansen


Breath ~ Move ~ Discover yourself
Awaken Mind ~ Body and Spirit to a single perfect moment
A holistic approach to fitness
Yoga

yoga