Dorthe Kjær Petersen
39 år
Projektleder
Vanløse
|
|
- Kære Claus
Jeg er selvfølgelig ikke et sekund i tvivl om, at jeg skal fortsætte min yogarejse, når det intensive kursus slutter. Jeg har oplevet så mange positive forandringer, både i min krop, i mit sind og i mine omgivelser i løbet af de første tre uger af kurset. Så jeg har set på holdmulighederne. Jeg kunne godt tænke mig at lave yoga om morgenen. Derfor er jeg i fuld gang med at finde ud af, om det kan lade sig gøre i forhold til mit arbejde. Så kunne jeg nemlig deltage på det øvede hold mandag morgen og begynderholdet onsdag morgen. Jeg er optimistisk med hensyn til at få det til at passe med jobbet. Derudover ville jeg også rigtig gerne deltage i det intensive hold om lørdagen.
Ha' en god lørdag. Vi ses i morgen.
Kærligst Dorthe
- Kære Claus
Det er næsten ikke til at tro det, men her er endnu et testimonial fra mig :-)
Jeg startede på Det Intensive Kursus™, fordi jeg søgte en vej til at finde frem til en indre styrke, som jeg følte, at jeg havde mistet i mit liv. Jeg havde arbejdet meget med mig selv efter min skilsmisse og havde lært meget. Men jeg var aldrig rigtigt nået helt ind til kernen. Og jeg følte, at jeg forhindrede mig selv i at leve rigtigt.
Jeg havde dog ingen anelse om, hvad jeg var gået ind til, da jeg trådte ind i yoga-lokalet. Men jeg kunne meget hurtigt mærke forandringerne, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Jeg oplevede, at min krop kom i balance, min vægt er nu et mere naturligt sted, og jeg føler mig fysisk stærkere. Jeg er i mit liv i dag meget mere mentalt til stede med de ting, jeg foretager mig, og med de mennesker, jeg er sammen med, end jeg var tidligere. Jeg møder mig selv og mine følelser med ærlighed. Og tager de ting, der kommer. Jeg har også lært at åbne mit hjerte for andre mennesker og lade dem komme tæt på mig. Noget, som tidligere har været svært for mig. Og jeg oplever, at den åbenhed får andre til at åbne sig over for mig, så vi kommer tættere på hinanden. Jeg føler, at mit ståsted i livet er blevet stærkere. Hvor jeg end befinder mig, føler jeg, at jeg hører til. Den energi og indre ro, som yogaen giver mig, giver mig en stor lyst til at være sammen med andre mennesker. Og jeg er i det hele taget blevet meget bedre til ikke at lade min hjerne bestemme alt, men i stedet lade mit hjerte råde i mit liv. Det er en meget bedre måde at leve på.
Og så er min yoga-rejse endda kun lige begyndt…
Kærligst Dorthe
|