- Sri Sri Yoga
- Det Intensive Kursus™
- Arrangementer
- Kalender
- Firma Yoga
- Ayurveda
- Yoga Etikette
- Vision
- Yogashop
- Profil
- Kontakt






|
Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft voldsomme hovedpiner med jævne mellemrum. Ikke migræne men ret voldsomt alligevel! Jeg har prøvet at finde et mønster; i væskebalancen, min cyklus, min mad, mit arbejde, alt muligt har jeg grundet over og søgt svar i. Men ikke fundet nogen svar. I den forløbne uge havde jeg en hovedpine af omtalte art. Jeg var til yoga-shop møde og havde det hæsligt. Mit hoved var ved at eksplodere! Marianne og Claus spurgte om jeg var ked af det. Det følte jeg ikke at jeg var. Heller ikke vred. Kunne egentlig ikke mærke hvilken følelse der var i mig på det tidspunkt. Jeg gik i seng tirsdag aften med hovedpine og vågnede op onsdag morgen, stadig med hovedpine og måtte melde mig syg fra arbejde. Jeg havde brug for at være lidt go´ ved mig selv, tog det stille og roligt, tog et dejligt bad, brugte bhrami olien i hovedbund og ansigt, lavede ”madrassen” og hvilede bagefter. På et eller andet tidspunkt mellem ”madrassen” og på min vej til yoga onsdag aften, var der noget indeni mig der sagde ”plop”, en slags åbenbaring. Pludselig kunne jeg se svaret. Det var meget tydeligt; Jeg var jo fuld af frygt! Frygt for ikke at slå til på mit arbejde. Frygt og mangel på kærlighed til mig selv! (Det er i øvrigt et af mine tilbagevendende temaer, som altid har fyldt meget i mig). Dette fik mig til at indse og acceptere at jeg har det faglige niveau og den kompetence jeg nu engang har, med det erfaringsgrundlag jeg har på nuværende tidspunkt. Sådan er det bare! Med andre ord, fik jeg en dyb erkendelse og accept af mig selv som den (faglige) person jeg er lige nu. (Jeg har for nylig skiftet job og fagområde). Jeg gør det så godt jeg kan og det er godt nok! Det var en kæmpe lettelse at erkende og se det så klart. Det er aldrig sket for mig før! Jeg føler mig så glad, lettet fra en tung byrde, rolig, ”klar” og i god kontakt med mig selv. Det har været en hel speciel oplevelse, som jeg vil ønske for alle! Kærligst Linda P.S. den sidste uges tid, har jeg svævet rundt og følt mig tryg, glad og taknemmelig! |
